Joachim Torp Hoffmann-Petersen

Uddannelsesansvarlig overlæge, anæstesi og intensivafdeling V i Svendborg.

Formand, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

Studerende, Fleksibel Master i Offentlig Ledelse, SDU.

Medlem af Foreningen af Speciallæger (FAS)

Såfremt jeg bliver formand for Lægeforeningen vil jeg ophøre som formand for DASAIM, dog vil jeg fortsat bevare den ene fod i klinikken.

Privat:

Jeg er 40 år. To børn på otte og 11 år. Min bedre halvdel er gastromediciner. Vi bor i Odense.

Baggrund
Jeg har stor erfaring med ledelse og organisation. Lige siden jeg blev læge har jeg været aktiv i Yngre Læger og i Lægeforeningen. Jeg har siddet i rigtigt mange råd og nævn. Jeg er i gang med en Master i Offentlig Ledelse på Syddansk Universitet.  Jeg har begge fødder solidt plantet i klinikken, og faglighed er fundamentet i mit virke.

Som DASAIM-formand har jeg haft stor fornøjelse af at få hverdagen i et stort videnskabeligt selskab til at fungere. Videnskab, uddannelse, retssikkerhed, arbejdsglæde og fremfor alt fagligheden i anæstesien og den intensive medicin har været kodeordene. COVID-19-pandemien har været en særlig udfordring, og jeg er imponeret over den store indsats, alle har leveret med patienterne, men også den største og mest effektive omstilling i sundhedsvæsenets historie. Under finanskrisen sad jeg i pensionskassens bestyrelse og havde medansvaret for medlemmernes pensionsopsparing – et stort ansvar, men også utroligt lærerigt. Som formand for Lægeforeningen i Region Syddanmark fik jeg et indblik i Lægeforeningens struktur og de lokale udfordringer.

Som FTR var jeg involveret i Svendborgsagen, #detkuhaværetmig og Kristian Rørbæks mistillidsvotum til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det bestyrkede mig i, at jeg ville stille op til formand for Lægeforeningen.
Fundamentet for systematisk forbedring af patientsikkerheden er åbenhed omkring fejl og ”near miss”. Forudsætningen for denne åbenhed er at klinikerne har tillid til det system, de agerer i. Da jeg var i Lægeansvarsudvalget, rådgav jeg talrige medlemmer, som havde fået en klagesag. Det føles unfair og psykisk belastende, når man bliver ramt af en klagesag. Hvis man samtidigt er utryg ved systemet og ens retssikkerhed, er belastningen ubærlig.

Som uddannelsesansvarlig overlæge i et speciale med en meget flot uddannelsestradition, har jeg en masse erfaringer, som jeg kan videregive. Uddannelse og faglig udvikling er afgørende, både for trivslen som læge og for den behandling patienterne får.

Oversigt:

2005: Læge fra Syddansk Universitet.

2005-2007: Turnus, Silkeborg.

2007: Almen praksis i Norge.

2007-2013: Lægeetisk nævn.

2007-2013: Medlem af bestyrelsen for pensionskassen, det sidste år som næstformand.

2008-2012: Observatør i Etisk Udvalg.

2013-2017: Medlem Lægeansvarsudvalget.

2014: Speciallæge i Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

2014-2019: Afdelingslæge, Thoraxanæstesi, OUH.

2015-2017: TR på anæstesiologisk intensiv, afdeling V samt den ene af tre FTR på OUH.

2015-2017: Formand Lægeforeningen Region Syddanmark.

2016: ESCARDIO-certificeret i transøsofageal echocardiografi.

2016-2018: Medlem af internationalt udvalg.

2017- : Formand, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM).

2018-2019: Klummeskribent, Ugeskrift for Læger.
 

Valgoplæg

Retssikkerhed
Det skal være sikkert at være patient, men det skal også være sikkert at være læge. Ansvar skal placeres på det niveau, det hører til. Yngste mand skal ikke pålægges ansvaret for systemfejl. Vagthavende skal ikke hænge på ansvaret på grund af travlhed. Lægers retssikkerhed er yderst vigtigt for mig.

Ulighed i sundhed
Gennem mit lægelige virke, hvor jeg også har været i psykiatrien, i almen praksis samt præhospitalt, har jeg fået et indblik i konsekvenserne af social ulighed. Det udgør det en vigtig problemstilling, som skal prioriteres overfor befolkning og politikere.

Sundhedsreform
Som stand bør vi komme med vores bud på et sundhedsvæsen, hvor ikke kun patienterne får en god behandling, men også personalet. Der skal være sammenhæng i indsatsen og tilstrækkelig smidighed, så ingen tabes. Det skal være nemmere at samarbejde på tværs af sektorer og mellem fagfolk med ansvar for patientforløb, det skal ikke være et stort bureaukratisk projekt, men forbedre muligheden for samarbejde mellem fagfolk. COVID-19-pandemien har afdækket et betydeligt behov for større samarbejde mellem regioner og kommuner. Når fagligheden gradbøjes af politikere og særinteresser, skal vi påtale det, og den kliniske virkelighed bør være fundamentet for reformen.

Kommunikation
De sidste fem år har jeg deltaget aktivt i den offentlige debat – til tider meget aktivt. I debatten om drengeomskæring fik jeg betydelig erfaring med håndtering af myndigheder og deres faglighed. Som klummeskribent i Ugeskrift for Læger og diverse debatindlæg har jeg løftet emner som: Ytringsfrihed, selvmord, besparelser i sundhedsvæsenet og overadministration. De seneste måneder har været en generalprøve på det mediepres, formandskabet for Lægeforeningen medfører. Som DASAIM-formand har man ikke nogen spindoktor, min mediestrategi har derfor været ret enkel. Tag telefonen, når den ringer, fortæl sandheden uden omsvøb, indpakning eller udenomssnak. Jeg er god til at formidle selv komplekse problemstillinger på en letforståelig måde. Såfremt jeg bliver formand for Lægeforeningen vil man ofte se mig med en lidt mere diplomatisk stil, dog stadig med kant.

Hvis lægerne skal have indflydelse, er sammenhold og samarbejde afgørende. Når de tre forhandlingsberettigede foreninger og pensionisterne har forskellige interesser, bliver diplomati og koordinering tiltagende vigtigt. Så er det essentielt at have øje for alle dele.