Tilmelding

Lægemødet bliver holdt på Centralværkstedet i Aarhus. Da der er kapacitetsbegrænsninger pga. Covid-19, er der i selve Centralværkstedet kun plads til repræsentantskab, formandskandidater, bestyrelsen o.lign.

Hele Lægemødet livestreames
Hele Lægemødet vil blive livestreamet den 19. juni her på Lægemøde.dk, så alle kan følge med i formandsvalget og resten af Lægemødets program i realtid fra start til slut, hvor de end befinder dig.

Af hensyn til alles sikkerhed og for at mindske risikoen for smittespredning opfordrer vi medlemmer, som ikke ønsker at gøre brug at deres taleret på mødet, til at følge Lægemødet via livestream.

Medlemmer kan deltage ved tilmelding på forhånd
Medlemmer, der ikke er repræsentanter, har mulighed for at overvære Lægemødet via livestream i en tilstødende bygning Smedien. Medlemmer, der har taleret, men ikke stemmeret, kan derfor gå fra Smedien til Centralværkstedet, hvis de ønsker at komme til orde under Lægemødet.

I Smedien er kapacitet også begrænset, så det er nødvendigt, at deltagere i Lægemødet 2020 tilmelder sig på forhånd. Pladserne vil blive fordelt efter først-til-mølle princippet.Fristen for tilmelding var den 15. juni 2020. Kontakt Susanne Holsaae på sho@dadl.dk for at høre om evt. venteliste.