Lægers faglighed er med Covid-19 kommet helt frem på den offentlige dagsorden. Fx har mange fattet håb ved udsigten til vacciner, og det har været tydeligt, hvor vigtig videnskab og lægefaglighed er for at holde epidemien i kontrol. Men samtidig har en bevægelse af vaccinemodstandere fået næring, og læger, som har ytret sig i den offentlige debat, er blevet udsat for chikane.

Vi får besøg af

• Elif Bayram Orbe
• Nadja Lindberg Bonne
• Dorthe Furstrand Lauritzen
• Theis Bjerre-Christensen

De har taget initiativ til og været aktive i kampagnen ”spørg-en-læge-om-corona”.

Ordstyrer: Nynne Bjerre Christensen

Danskerne møder sundhedsvæsnet med tillid til, at de får en behandling af høj faglig kvalitet.

Indsatsen for løbende at forbedre kvaliteten i patientbehandlingen bør derfor være naturligt integreret i den kliniske dagligdag. Og lægers faglighed bør være fundamentet for at sikre, at patienterne den bedst mulige behandling.

Men lægers tid og mulighed for at arbejde systematisk med forbedring af behandlingskvaliteten er udfordret fra flere sider.

• Tiden og ressourcerne i hverdagen er der ikke.  Desværre oplever 8 ud af 10 læger på sygehusene, at de har arbejdsdage, der er så hektiske og travle, at det påvirker kvaliteten af behandlingen og plejen og i almen praksis og speciallægepraksis er arbejdet med kvalitetsudvikling også presset af en fortravlet hverdag.

• En urskov af indsatser og aktører skaber uklarhed om mål og midler. Listen over nationale initiativer og projekter til forbedring af kvalitet og aktører med samme formål i det danske sundhedsvæsen bliver stadigt længere. Tilføjes patientsikkerhedsinitiativer, så er listen endnu længere.

• Retningslinjer og vejledningers karakter og gyldigheder uklar. Listen over kliniske retningslinjer og vejledninger synes eksploderet samtidig med at koblingen til reel kvalitetsudvikling er blevet mere uklar og diffus. En google-søgning på f.eks. ”vejledning og retningslinjer for behandling af urinvejsinfektioner” giver hurtigt mindst 12 forskellige relevante links udarbejdet af 12 forskellige danske aktører.

Sessionen foregår i fire forskellige workshops, hvor repræsentanterne får lejlighed til at drøfte og komme med input til Lægeforeningens arbejde med at forbedre

forbedre vilkårene og dermed øge lægers mulighed for at bidrage til fagligt funderet kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. 

Workshop A. Hvordan kan og skal datadrevet forbedringsarbejde implementeres og anvendes med lægerne i spidsen?

Karsten Rejkjær Svendsen, medlem af PLO’s bestyrelse og af Kvalitetsprogrammets (KiAP) bestyrelse og styregruppe indleder workshoppen,

Med afsæt i de nye klynger i almen praksis sætter lægernes selv dagsorden for kvalitetsarbejdet – hør mere om konceptet og drøft, hvordan det øvrige sundhedsvæsen kan bruge erfaringerne fra almen praksis.

Ordstyrer: Tue Flindt Müller

Lokale E

Workshop B. Hvordan sikres struktur om og formalisering af arbejdet med kliniske retningslinjer i alle specialer som et element i den løbende kvalitetsudvikling?

Formand for DSKS Henriette Lipczak indleder workshoppen og herefter skal repræsentanterne drøfte, hvad der skal til for, at kliniske retningslinjer på bedste måde kan understøtte kvalitetsarbejdet.

Ordstyrer: Klaus Klausen

Lokale F

Workshop C. Hvordan kan og skal kliniske databaser anvendes aktivt og gøre en positiv forskel i det løbende kliniske kvalitetsarbejde?

Direktør for Regionernes Kliniske kvalitetsprogram (RKKP) Jens Winther Jensen indleder workshoppen, og herefter skal repræsentanterne drøfte anvendelse af de kliniske databaserne, og hvad der skal til for, at de i højere grad kan indgå i det løbende kvalitetsarbejde.

Ordstyrer: Ann-Louise Reventlow-Mourier

Lokale G

Workshop D. Hvordan etableres en kultur med fokus på læring og udvikling frem for fokus på at undgå fejl?

Simon Tulloch, chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed indleder workshoppen, og herefter skal repræsentanterne drøfte, hvordan vi får en læringskultur i sundhedsvæsenet, der kan understøtte arbejdet med patientsikkerhed uden at gå på kompromis med lægers retssikkerhed?

Ordstyrer: Søren Niemi Helsø

Lokale H

Covid-19 har kastet lys på både svagheder og styrker i det danske sundhedsvæsen. Pandemien har udfordret sundhedsvæsenet og sundhedsmyndighederne, både centralt og decentralt på en hidtil helt uset måde.

Sessionen er todelt. Den indledes med formandens politiske tale til repræsentanter og gæster. Herefter får vi besøg af Sundhedsminister Magnus Heunicke, der kommer med sin hilsen til Lægemødet og efterfølgende indgår i en debat med Camilla Rathcke. 

I sessionens andel del er der paneldebat om den danske håndtering af covid19 og fremadrettede perspekter med personer, der har været tæt på både de kliniske, politiske og administrative beslutninger.

• Søren Brostrøm, Direktør for Sundhedsstyrelsen
• Thomas Benfield; Professor, Infektionsmedicinsafdeling, Hvidovre Hospital
• Allan Randrup Thomsen, Professor i eksperimentel virologi, Københavns Universitet
• Camilla Rathcke, Formand Lægeforeningen

Ordstyrer: Peter Qvortrup Geisling

På Lægemødet bliver der holdt fem workshops. De fem workshops er:

Workshop 1. Klima og sundhed – hvad er lægernes opgave?
Workshop 2. Fremtidens læge – kompetencer og kapacitet i et sammenhængende sundhedsvæsen 
Workshop 3. Etik og Covid-19-vacciner
Workshop 4. Hvad er lægernes og Lægeforeningens rolle i en digital verden med løbende innovationsprojekter og stigende datamængder? 
Workshop 5. Internt demokrati i Lægeforeningen

Du kan se lokaler og information om de enkelte workshops her 

http://lægemøde.dk/workshops

Mange læger, der arbejder med psykisk syge patienter oplever, at der ikke gøres nok: Der mangler kapacitet i behandlingen, bedre samarbejde med kommunerne og højere kvalitet for at få patientbehandlingen op på det niveau, hvor den burde være. Som er der i dag, oplever patienter med psykisk sygdom en overdødelighed og ulighed, som kalder på politisk handling.

Regeringen har heldigvis forstået, at der skal gøres noget, og har sat i udsigt, at der snart kommer en 10-årsplan for psykiatrien. Det er godt, hvis dette nu lykkes.

Det har stået højt på Lægeforeningens dagsorden i en årrække at få løftet psykiatrien. Trods diverse handleplaner er det ikke sket, og nu står en national 10-årsplan for døren, hvor vi forventer at der afsættes tilstrækkelige ressourcer og arbejdes efter konkrete mål. Lægeforeningen arbejder intensivt for at sætte sit præg på det arbejde.

Formanden præsenterer Lægeforeningens hovedbudskaber, og fortæller om den proces, der har været og kommer vedr. 10-årsplanen for psykiatrien, og hvad vi forventer andre aktører kommer med i den forbindelse. Der fortælles også om Lægeforeningens arbejde i hele processen med at påvirke processen i en brugbar retning.

Efter oplægget inviteres repræsentanterne til at komme med synspunkter på det videre arbejde: Hvad er vigtigst at få på plads først i den kommende 10-årsplan? Egne erfaringer med patienterne – noget vi ikke har med? Og hvordan kan vi i fællesskab få mest mulig indflydelse – ser medlemmerne nogle anledninger?

Ordstyrer: Camilla Rathcke

Der er stor ulighed i sundhed i Danmark, og uligheden er stigende. Lægerne møder konsekvenserne hver dag på arbejde, men er patienten først blevet syg kan det være svært at få livtag med uligheden. I sessionen vil omfanget og konsekvenserne af ulighed blive præsenteret, og der blive mulighed for at drøfte, hvad der skal til for at minimere den sociale ulighed i sundhed.

Sessionen indledes med et oplæg fra Finn Diderichsen, Professor emeritus, Institut for Folkesundhedsvidenskab, der vil give et indblik i ulighed i sundhed i Danmark, og hvad den kommer af.

Herefter præsenteres Lægeforeningens foreløbige arbejde, og repræsentanterne skal drøfte, hvad der skal til for at minimere social ulighed i sundhed.   

Ordstyrer: Anna Mette Nathan